Ikke at være god nok
Ikke at være god nok, frygten for at blive afvist på den ene side, og på den anden side modet til at stå ved dig selv og styrken til at lyse op som det unikke væsen du er.
Vi er fanget i gentagelsesmønstre fra vores tidlige barndom, mønstre som vi har tillært os i mødet med vores forældre, mønstre som vi har fundet brugbare for at få optimal tryghed, kærlighed og omsorg, og særligt vigtige er de mønstre der har beskyttet os mod nederlag, afvisninger, smerte og frygt.
Disse gentagelsesmønstre sidder dybt i vores personlighed og er blevet en afgørende del af vores identitet, de gentager sig og udspiller sig i vores møder med andre mennesker.
Der er nogen af gentagelsesmønstrene vi, som små børn, har oplevet som så vigtige at de har handlet om overlevelse, og det er en stor mundfuld at finde mod og bevidsthed til at ændre på disse mønstre.
Jeg vil gerne slå et slag for at vi bliver mindre resultatorienterede, mindre målfokuserede og giver mere opmærksomhed til den bevidsthedsudvikling og personlige forandring, der først bliver mulig når vi åbner os og gør os modtagelige for de kropslige sansninger, følelser og tanker vi kan komme i kontakt med lige nu. Det gælder både smertelige og behagelige oplevelser.
Når de smertelige eller behagelige oplevelser som vi har adgang til at mærke lige nu får opmærksomhed, bliver accepteret, bliver mødt med nysgerrighed og interesse, så vil vi opdage at der gennem processen sker en følelsesmæssig og bevidsthedsmæssig integration af vores bevidste og ubevidste historie, der udvider vores kontakt og forståelse til os selv.
Når vi giver den kontakt fortsat opmærksomhed vil vores selvværd og selvfølelse blive næret og vores tillid til os selv og vores omgivelser vil blive styrket.
Det er ikke noget jeg kan love et andet menneske, og det er ikke noget jeg vil formidle som en universel sandhed, men det er noget som jeg personligt oplever, og noget som jeg vidner andre opleve.
Jeg tænker at vores rejse mod en bedre selvfølelse og et større selvværd ikke findes derude i form af flere penge, større bil, smukkere kæreste, flere venner eller forsider på ugebladene.
Jeg oplever at det er en indre oplevelse af nærvær, en kontakt til livet i mig selv og en overgivelse til nuet, der skaber selvværd og selvfølelse af blivende og substantiel karakter.
Og jeg oplever at denne fortsatte mentale og sanselige refleksion over det jeg mærker og er i kontakt med lige nu, indebærer et stort ja til at være menneske, til at indgå i nære relationer og bidrage til kreative fællesskaber
